Der findes ikke én løsning på alle vores problemer. Hvor nogle foretrækker at lære en række konkrete teknikker til at håndtere deres tanker og følelser i hverdagen, foretrækker andre at gå dybere i forståelsen af, hvorfor de har svært ved netop de ting, de har svært ved.
Selv plejer jeg derfor at skræddersy et samtaleforløb, der passer til lige nøjagtig dine behov. Nogle klienter ser jeg jævnligt over kortere perioder, andre ser jeg sjældnere, men over en længere periode.
Hver eneste session tager udgangspunkt i de ønsker, du måtte have på dagen; og selve målsætningen med terapien afstemmer vi i fællesskab undervejs.