Thich Nhat Hanh. Et væsen, jeg næppe ville kunne beskrive fyldestgørende. Thich Nhat Hanh – eller ‘thay’ for ‘lærer’ – er omvandrende kærlighed. Evig inspiration. Hans nærvær i sig selv helende. Jeg er ham dybt taknemmelig for sin generøsitet og dedikation til at tjene alt levende liv.
På wikipedia skrives der bl.a.:
Thich Nhất Hạnh (født 11. oktober 1926) er en vietnamesisk buddhistisk munk, lærer, forfatter, digter og fredsaktivitist.
Som 16-årig blev han optaget i et zenkloster, hvor han modtag undervisning, hvilket gjorde ham til munk i 1949. I 1960 oprettede han i en Saigon en humanitær organisation, der arbejdede med at genopbygge udbombede landsbyer, etablere skoler og lægehuse samt skaffe nye hjem til familier, der var blevet hjemløse under Vietnamkrigen. I den forbindelse drog han til USA for at give foredrag og påvirke den amerikanske regering til at trække sig ud af Vietnam. Han fik kontakt til Martin Luther King, der indstillede Hanh til Nobels fredspris.
Gennem årene har Hạnh haft stor indflydelse på udviklingen af den vestlige udgave af buddhismen. I de senere år har han boet i Sydfrankrig. Derfra har han udbredt sin lære gennem en lang række foredrag, lige som han har skrevet omkring 100 bøger