Normkritisk psykologi
Blogindlæg under udarbejdelse …
Meghan Markle; en støtteerklæring - 09.03.21.
I mange dysfunktionelle familier lærer børn at gå med deres følelser alene; enten fordi forældrene selv er pressede, ikke selv har lært at rumme vanskelige følelser eller måske helt er fraværende. Desuden opfattes det nemt som illoyalt, når barnet – som nogle gryende forsøg på at skabe sin egen identitet og selvstændighed – ikke altid deler familiens værdisæt og holdninger.
Dysfunktionelle familier er typisk centreret omkring en mor og/eller far, hvis ego, egne traumer og lave selvværd de resterende medlemmer således skal indrette sig efter. Og det gør børnene jo, tilpasser sig, underordner deres behov for at imødekomme de voksnes. Det handler om overlevelse. Børn er afhængige af deres forældre. De er afhængige af deres omsorg og anerkendelse for at udvikle sig, ligesom de er afhængige af mad for at blive mæt. For i en dysfunktionel familie er McDonald’s bedre end ingenting, ligesom kærlighed – betinget af fx pligtopfyldelse og pleaser-adfærd – også stadig er bedre end ingenting.
Og hertil? Hertil kommer samfundets patriarkalske overbygning. Og den handler bl.a. om ære og stolthed. Den handler om kvinder, der skal mægle og undskylde på vegne af deres forurettede mænd. Og den handler om børn, der skal bide tingene i sig og udvise taknemmelighed til evig tid. Derfor – og det er i virkeligheden denne pointe, jeg har villet frem til – er det heller ikke så mærkeligt, når det britiske kongehus og dets royalister udskammer og anklager Meghan Markle for at hænge familiens snavsede undertøj til offentlig skue.
Dét, Meghan siger, er, at hun gennem en længere periode faktisk overvejede at tage sit liv. Dét, Meghan siger, er, at hun har oplevet racisme iblandt sin svigerfamilie og konservative, engelske presse. Dét, man til gengæld anklager hende for, er, at hun – som en eller anden forførisk sirene, eller hvad? – har tyvstjålet Harry fra dem. Man anklager hende for at have ødelagt mandens karriere inden for militæret. Man siger, det er synd for dronningen; hun er jo i forvejen gammel. Og man forsøger at så tvivl ved Meghans forklaringer og berettigelsen af hendes følelser. Og man har virkelig svært ved at forstå, hvorfor hun overhovedet vælger at stå frem. Altså, den slags er vel privat. Hvad der sker inden for familien, skal holdes inden for familien.
Man stiller sig med andre ord i solidaritet bag krænkeren, eller man forsøger at fremstille krænkeren som det egentlige offer. Og jeg tror ikke nødvendigvis, man gør det af ondskab. Jeg tror, at man mere eller mindre ubevidst kommer til det – boomers såvel som millennials, på både højre- og venstrefløjen – simpelthen fordi, langt størstedelen af os så længe har været spundet ind i disse, de patriarkalske logikker.
‘Borgerligheden’. M/K. Græsplæner, luget ukrudt, klippede hække.
Men ærligt talt, fra et sort får til et andet vil jeg blot have lov at sige: You go, girl! Tak. Tak for dig. Ud af mørket og frem til mikrofonen: Fortæl os om dine oplevelser. Inspirer os til at forbedre os selv. Må du sende en lyssøjle ud i rummet; og må vi andre glimte i din stigen til vejrs. Herfra får du i hvert fald al respekt. Jeg ved, hvor vigtig opbakningen fra ens nærmeste er, når man omsider bryder tavsheden.
Glenn Bech